Skip to main content

Lørdag den 23. feb. kl. 10.00 – 17.00 og søndag den 24. kl. 9.30 – 16.00

Gennem et halvt liv har vi arbejdet med andre mennesker gennem undervisning, terapi og healing og lært meget om altings sammenhæng. I denne tid vokser et helt nyt forståelse niveau og klarsyn frem indefra, hvor det at se i energisystemet bliver holografisk og nye healings metoder åbner sig som blomster om foråret. Vi vil rigtig gerne dele denne visdom og støtte dig i, at åbne (mere) op for dine åndelige potentialer. Kurset bevæger sig omkring det, at heale genetiske og, hvis din filosofi er til dét, tidligere inkarnationers indflydelse på dit liv, gennem en fordybelse i kroppens DNA og celler, der som ”porte” er bindeled til åndelig bevidsthed og informationer om alt det du har oplevet, nu som tidligere. Vi kommer ligeledes til, at tale om personligt DNA og sjæls DNA, arbejde med frigørelse af det som begrænser dig i dit liv, cellernes betydning for et sundt og langt liv og aktivering af åndeligheden i DNA´et. Vi arbejder oplevelsesorienteret, og videregiver viden og metoder, guider dig og bringer dig i dybere kontakt med din essens og lærer dig hvordan du kan praktisere metoderne i din dagligdag og evt. inddrage det hvis du er healer eller behandler.

Deltager antallet er begrænset til 14, og din plads er sikret når vi har modtaget din indbetaling. Fortæl gerne andre om disse dage, så budskabet om kærlighed får endnu mere grobund i verden.

Medbring: Let frokost til lørdag og søndag, tæppe og pude. Vi sørger for te, frugt og snacks til dagene.

Sted: Melby, Nordsjælland.

Betaling: I alt 1750 kr. Depositum på 850 kr. betales ved tilmelding på: Konto 2580 0246631573 

Restbeløbet betales inden kursusstart. Seneste tilmelding 15.feb.2019

Kursusledere: Annmarie Bremer og Peter Vibe